Redningsbåde
Redningsbåde kan deles op i to kategorier:
-
Redningsbåde, Search and rescue, der anvendes fra land, fra en kystredningsstation eller fra enhavn, for at undsætte nødstedte skibe.
-
Redningsbåde der anvendes fra det nødstedte skib, disse sidstnævnte kaldes ofte for redningsflåde og er da oppustelige gummibåde.
Tidlige redningsbåde
Tegning til redningsbåd, 1857
I 1857 godkendte staten en type redningsbåd, som blev anvendt i mere end 100 år.[1]
Redningsbådene anvendes, når et skib varr strandet så langt fra land, at raketapparatet ikke kunne anvendes. De var næsten af samme type, men noget forskellig i størrelse, alt efter båden, om båden skullle sættes ud fra stranden eller havde en havn som basis. Indtil omkring 1914 har der været anvendtrobåde, der for de størres vedkommende havde sejl til hjælp; men derefter blev bådene bygget medforbrændingsmotor, dog som regel med bibehold af årer eller sejl. De almindelige fordringer, der må stilles til en redningsbåd, er, at den må være meget stærk, sødygtig, synkefri og rummelig, have ringe dybgående og for kystbådenes vedkommende ikke være sværere, end at de kan transporteres på vogn.

De danske redningsbåde før 1914 var konstrueret og bygget på Orlogsværftet iKøbenhavn. De var klinkbyggede af eg og elm med høj stævn og stor bredde, men ringe dybde. De var forsynet med et vandtæt dæk, og under dette samt i enderne og på siderne er anbragt vandtætte kobberkasser, der sammen med et tyktkorkbælte rundt om bådens essing giver båden tilstrækkelig opdrift. Ved hjælp af ventiler i bunden og på siderne er den gjort selvlænsende, idet ventilerne åbnedes udefter, når båden løftes af søerne, så vandet kan løbe ud, medens de lukkes, når båden sænkes ned i søen, endvidere findes en pumpe til lænsning. Rorfladen kunne forstørres ved en kvadrant, og i de større både haves sænkekøle. Den almindelige robådstype havde dimensionerne (LxBxD) 9,4x2,5x0,2 m. Som tom vejede den 600 kg og fuldt udrustet ca. 1725 kg og transporteredes på en transportvogn trukket af 6-8 heste til strandingsstedet. Besætningen var 12 mand. Den større type, der anvendtes fra havn, vejede ca. 6 tons og havde 14 mands besætning og kunne medtage ca. 30 nødstedte.